Instrumenter og Lygter
For en helt igennem stilfuld motorcykel, som Lauge Jensen, er det vigtigt at lygter og instrumenter ikke tager scenen fra motorcyklens linjer og former. Et stort udvalg af velskabte lygter og lækkert designet digital instrumentering med alt, hvad der behøves, står således til rådighed, når motorcyklen skal sammensættes. Ledningsnettet har indbygget intelligens af eget design. Det betyder, at selv om der er tale om et lille og kompakt netsystem, er der på forhånd indbygget en række særlige udvidelsesmuligheder, ligesom de enkelte ledninger selv kan fortælle, om de bliver korrekt tilsluttede eller ej. Måske ikke noget, man har glæde af på turen ud i det fri, men som på den anden side er med til at gøre motorcyklen til noget helt for sig selv.
