Baggrund

Når man som Uffe Lauge Jensen har forsøgt at bygge motorcykler på basis af seriefremstillede cykler, vil man meget hurtigt opdage, at det bestemt ikke er let at stille myndighederne i de forskellige lande tilfreds. Slet ikke i Danmark, hvor myndighederne nærmest syntes det var en vittighed, da Uffe Lauge Jensen forespurgte, hvad der skulle til for at bygge en custom-cykel, der opfyldte dansk lovgivning.

Svaret var simpelt: ”Det kan man ikke”.

Det svar skal man ikke give Uffe Lauge Jensen.
I dag står han ikke blot med den første danske typegodkendelse af en motorcykel siden den navnkundige Nimbus, men også med en international produktionsgodkendelse til det, man med lidt god vilje kunne kalde den første internationalt typegodkendte custom-byggede europæiske motorcykel.

.
.